Cykelbukser

Cykelbukser hører under begrebet funktionsbeklædning. Det betyder bl.a. at det funktionelle vægtes højere ned looket. Under funktion hører også tilpasning til anatomi. Derfor findes der også både cykelbukser eller cykelshorts til kvinder og cykelbukser eller cykelshorts til mænd.

En anden del af funktionen udgøres af materialevalg og produktionsteknik. Moderne cykelbukser er produceret af elastiske, svedtransporterende materialer på en måde, så man undgår generende søm og dobbeltlag på steder, hvor der kan opstå gnidninger mod huden – eller i siddeområderne.

Cykelkram tilbyder både cykelbukser med seler og cykelbukser uden seler.
Cykelbukser fås med eller uden seler. I begge tilfælde med indbyggede siddepuder, så kontakten mellem krop og cykel bliver så behagelig som muligt. Mange af cykelshortsene er vandtætte og konstrueret med vandtæt lynlåslukning både i gylpen og ved eventuelle udvendige lommer.

Et par gode sommer cykelbukser er desuden særdeles velegnede til brug på spinningcyklen om vinteren.

Cykelbukser findes i forskellige længder og kvaliteter. Du kan således let vælge et par lidt længere og lidt kraftigere cykelshorts til brug udendørs om vinteren – eller du kan evt. forlænge sæsonen for dine korte cykelbukser med et par løse ben.

De indbyggede puder er det vigtigste valg
Uanset hvilken type cykelshorts du foretrækker, er den vigtigste feature de indbyggede siddepuder. Det er dem, der skal sørge for at du ikke får ondt i bagdelen – oplever ubehagelig ømhed eller måske endda får siddesår.

De findes mange typer af siddepuder – hvilken type der passer bedst, afhænger naturligvis en hel del af ens anatomi, men det er vores erfaring, at de fleste har det bedst med forholdsvis tynde puder – elastiske men også med en vis hårdhed som gør, at man ikke kan ”sidde igennem dem” og ned på en hård sadel.

Nogle puder er lavet zoneopdelt som ”kanalpuder”. De giver en god ventilation og en fin fordeling af trykket fra sadlen. En helt anderledes løsning er puder med gel indlæg. Her tilpasser puden sig fuldstændig bagdelens form – med denne form for pude sidder til gengæld tæt til kroppen på hele siddefladen, hvilket godt kan betyde, at den føles noget varmere i brug.

Sluttelig er det værd at bemærke, at cykelshorts findes både til damer og til herrer. Det skyldes naturligvis, at der er forskel på vores anatomi – og at der derfor også er forskel på cykelshorts til damer og cykelshorts til herrer. Dette gælder naturligvis udformningen af puder – men også pasformen i det hele taget. Shortsene må gerne sidde tæt – men skal heller ikke stramme.

Cykelshorts med eller uden seler?
Det er faktisk meget en smagssag, om du skal vælge cykelbukser med seler eller uden seler. En fordel ved cykelshorts med seler er, at man undgår en, måske lidt snærende, elastik rundt om livet. Og selv om shortsene ikke strammer omkring livet, bliver de siddende så der ikke opstår ”huller” mellem shorts og trøje. Dog skal man være opmærksom på at selerne skal have en fornuftig bredde så de ikke gnaver og desuden være lavet af et åndbart materiale, så de ikke samler på sved.

Foretrækker man alligevel cykelshorts uden seler, kan man med fordel vælge et par shorts med et godt, bredt elastikbånd i linningen. I alle tilfælde er det ligeledes en god idé at købe et par cykelbukser hvor benene er forsynet med et indvendigt bånd med silikonegripper eller lignende ved afslutningen. Dette sikrer, at benene ikke kravler op, når man cykler.