Bremse værktøj

Det er vigtigt, at dine bremser altid er passet og plejet. Både af sikkerhedsgrunde og så de fungerer optimalt, når der er brug for det og for at minimere slid. Det kan godt give mange besøg hos cykelmekanikeren, hvis du ikke selv kan klare jobbet.

Alt efter hvilken type bremser, der sidder på din cykel, skal der bruges bremseværktøj for at holde bremserne i perfekt stand. På de traditionelle V-bremser eller fælgbremser er der mest brug for at vedligeholde/udskifte kabler og bremseklodser.

På specielt de hydrauliske skivebremser er det hele hydraulikdelen, som kræver pleje og opsyn. Her er der behov for at kunne udlufte systemet og efterfylde hydraulikolie. Til dette formål skal du bruge et Bleedkit eller et udluftningskit. Der kan desuden være behov for at kunne oprette skiven og udskifte bremseklodserne.

Efterhånden som lysten og evnerne til selv at vedligeholde og reparere cyklen bliver større og større, vokser behovet for velegnede værktøjsdele og et godt udstyret hobby værksted. Så hvis du har brug for bremseværktøj, som du ikke finder her på siden, er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi gøre vores bedste for at finde de rigtige produkter til dig.