Dæk værktøj

Et godt dækværktøj er en uundværlig hjælper, når der skal skiftes dæk på et cykelhjul. Og det gælder alle typer cykler. Dækværktøjet hjælper dig med at krænge dækket ind over fælgens kant – og samtidig med at undgå, at slangen kommer i klemme mellem fælg og dæk.

Til denne opgave kan man vælge mellem en dæktang og et dækjern. På trods af navnet fås dækjernet også i plast – og dæktangen i fx komposit. Bruger man dækjern og dæktænger af metal risikerer man lettere at beskadige dæk og fælge under arbejdet med at skifte dæk.

Til et fornuftigt udvalg af materialer til at afhjælpe punkteringer hører naturligvis også lapper og lim samt en lille snild dæktryksmåler.

Har man ikke den store plads til at indrette hobbyværksted for cykelreparationer ka man evt. nøjes med at købe et multiværktøj. Her fås forskellige udgaver som både indeholder unbraco nøgler og dækjern i forskellige størrelser.