Kontoransat – Daglig drift af Webshop & Indkøb

Cykelkram, Autokram og Billigbagbro.dk søger en ny kontorarbejder til hjælp med drift og indkøb til vores webshops og vores cykelbutik.

Er du struktureret, selvstændig og har flair for IT?
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til at varetage den daglige drift af vores webshops. Udover daglig drift, vil du håndtere den digitale ordrebehandling og være en del af vores produktstrategi fra indkøb og prissætning til lagerstyring.

Om stillingen

Som kontoransat hos os vil du få en alsidig hverdag med e-commerce, hvor du har en central rolle i virksomhedens daglige drift. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Drift af webshoppen – Daglig drift, vedligehold og oprettelse af varer
  • Indkøb af varer – sikre lagerbeholdning og udvikle produktsortimentet
  • Digital ordrebehandling fra ordre til levering
  • Samarbejde og kontakt med eksterne partnere og leverandører
  • Markedsføring – af varer online i samarbejde med eksternt markedsføringsbureau

Ud over de primære ansvarsområder, vil du også være involveret i mange af de daglige opgaver, der får virksomheden til at fungere.

Om virksomheden

Vores tre virksomheder og webshops er alle under samme tag, med de samme medarbejdere og samme ejer. Du vil derfor blive en naturlig del i driften af alle tre.

Hovedgrenen er Cykelkram. Cykelkram er en cykelbutik i Midtjylland med 6-7 ansatte. Vi gør tingene lidt anderledes end den traditionelle cykelbutik og har et stærkt fokus på kvalitet, service og en god stemning – både for kunder og ansatte. Vi sælger og servicerer i dag elcykler og scootere i cykelbutikken samt resten af Danmark gennem vores webshop.

Autokram sælger reservedele til biler B2B til grossister og billigbagbro.dk sælger reservedele til biler til hr. og fru Danmark. 

Vi er en uformel virksomhed med højt til loftet, hvor du finder mulighed for at udvikle dig. Og så er vi helt nede på jorden.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er selvstændig og struktureret i din arbejdsform
  • Er passioneret omkring e-handel
  • Har god kommunikationsevne og en god sans for værkstedshumor
  • Har IT-kendskab og ikke er bange for at udfordre dig selv
  • Er ansvarsbevidst og tør tage egne beslutninger
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt


Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Economic (eller andet økonomisystem)
  • WordPress/WooCommerce
  • Det er ikke et krav at du har stor viden om biler, cykler, elcykler eller scootere.


Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • Udvikling af dine kompetencer
  • En uformel tone og et team, der har det sjovt sammen
  • Arbejdstider: Mandag – fredag kl. 8-16 & Fredag kl. 8-15


Er det dig, vi leder efter? Send din ansøgning og CV til info@cykelkram.dk – vi ser frem til at høre fra dig!