Indholdsfortegnelse
Det er vigtigt at have styr på cykellygte reglerne – både for din egen sikkerhed og for at undgå bøder. Det kan godt være lidt af en jungle at finde ud af, hvilke lygter der er lovlige, og hvornår de skal være tændt. Derfor har vi samlet alt det vigtigste, du skal vide om reglerne for cykellygter her.
Hvornår skal du have lys på cyklen?
Lad os starte med det helt basale: hvornår skal du have lys på cyklen? Det er ikke kun, når det er buldermørkt, at du skal have tændt lygterne. Ifølge loven skal du have lys på, når det er mørkt, i skumringen, og når sigtbarheden er dårlig. Det vil sige, at hvis det er tåget, regner kraftigt, sneen fyger, så skal lygterne frem.
Selvom det kan virke åbenlyst, så er det altså vigtigt at huske, at det ikke kun gælder tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Også i gråvejr midt på dagen, hvor sigtbarheden er nedsat, skal lygterne tændes. Her handler det om at sørge for, at du bliver set af bilister og andre trafikanter.
Lovgivning og regler til cykellygter
Forlygter
- Farve: Forlygten skal lyse med hvidt eller gulligt lys.
- Synlighed: Den skal være synlig fra mindst 300 meter væk.
- Placering: Forlygten skal være placeret, så den ikke blænder modkørende. Det betyder, at lyset skal pege nedad, så det rammer vejen foran dig.
Baglygter
- Farve: Baglygten skal være rød.
- Synlighed: Også her gælder 300 meters reglen.
- Placering: Baglygten skal sidde, så den er synlig bagfra – typisk under sadlen eller på bagagebæreren.
Typer af cykellygter: Hvad skal du vælge?
Når du skal vælge cykellygter, er der mange forskellige typer på markedet, og det kan være svært at finde ud af, hvad der passer bedst til dine behov. Her gennemgår vi de mest almindelige typer af for- og baglygter, så du kan få en bedre idé om, hvad der er det rette valg for dig.
LED lygter
LED-lygter er det mest populære valg blandt cyklister i dag, og det er ikke uden grund. De er kendt for at være energieffektive, hvilket betyder, at de bruger mindre batteri, men stadig leverer et stærkt og klart lys. LED-forlygter holder også længere end traditionelle pærer og kræver sjældent udskiftning.
Dynamolygter
Dynamolygter er et solidt valg, hvis du gerne vil slippe for at bekymre dig om batterier. Disse lygter drives af din egen pedalenergi, så længe du cykler, har du lys. Det er især praktisk til daglig pendling, hvor du ikke risikerer, at lygterne løber tør for strøm.
Kraftige lygter
Hvis du cykler på mørke landeveje eller i områder med meget lidt gadebelysning, kan det være en fordel at investere i kraftige lygter. Disse lygter har en højere lumen, hvilket giver et stærkere lys, der oplyser vejen foran dig bedre. Det er dog vigtigt at justere dem korrekt, så du ikke blænder modkørende trafikanter.
Genopladelige lygter
Genopladelige lygter er praktiske og miljøvenlige, da du undgår at skulle købe nye batterier hele tiden. De fleste genopladelige lygter oplades via USB, hvilket gør det nemt at holde dem klar til brug. Sørg dog for at have en rutine for opladning, så du ikke løber tør for strøm midt under en tur.
Installation og vedligeholdelse af cykellygter
Når du har fundet de rigtige lygter, er næste skridt at få dem monteret ordentligt. Reglen for cykellygten foran siger, at den skal pege nedad, så du ikke blænder andre. Baglygten skal sidde solidt fast, så den ikke ryster løs, når du kører over bump på vejen.
Vedligeholdelse er også vigtig. Sørg for at tjekke dine lygter regelmæssigt, især inden vinteren, hvor du bruger dem mest. Skift batterierne i tide, og sørg for, at lygterne er rene og fri for snavs, der kan dæmpe lyset.
Bøde ved manglende eller defekte lygter
Hvis du ikke har styr på dine cykellygter, kan det koste dig en bøde. I skrivende stund er bøden på 700 kr., hvis du bliver taget uden fungerende lygter, og det gælder både for- og baglygter. Men det er ikke kun pengepungen, der lider – det er også din sikkerhed, der er på spil. At køre uden lys er farligt, både for dig selv og for de andre trafikanter. Ifølge Forbrugerrådet Tænk sker 4. ulykke med en cykel i mørke.
Så husk: gode lygter er en lille investering i både din egen sikkerhed og pengepung. Sørg for at tjekke din cykels lygter regelmæssigt og hold dem i topform, så du kan være sikker på, at du altid overholder cykellygte reglerne – og undgår ubehagelige overraskelser i form af bøder eller ulykker.

Sådan vælger du den rigtige el mountainbike
Er du i tvivl om, hvilken el-mountainbike der passer til dig? Vi guider dig igennem alt det vigtige, så du nemt kan finde den el-MTB, der passer til dine behov, dit budget og dine eventyr i terrænet.

Derfor er en el foldecykel årets bedste køb
En el foldecykel er ideel til pendling, camping, byliv og små hjem. Den er nem at tage med i toget, bilen eller båden – og perfekt til dig, der vil cykle uden bøvl.

Sådan vedligeholder du din cykel hele året
Kæden knirker, bremserne hyler, og dækkene ser lidt trætte ud. Og pludselig står du der med en punktering eller noget, der kunne være undgået, hvis du havde vedligeholdt din cykel

Bedste scooter til teenagere
“Mor, kan du hente mig?” “Far, jeg skal lige køres…” Kender du det? Hver dag er en evig strøm af køreture til skole, fritidsjob og venner. Og det er sjældent, det lige passer ind i dine planer. Det føles lidt som at være chauffør på fuldtid, ikke?

Hvad koster en elcykel i strøm? (det overrasker de fleste)
Mange overvejer en elcykel, men er i tvivl om driftsomkostningerne. Er det dyrt i strøm? Svaret er nej – faktisk er en elcykel overraskende billig at køre på. I dette indlæg dykker vi ned i, hvor meget strøm en elcykel bruger, hvad det koster, og hvordan det sammenlignes med bil og offentlig transport.

E-Fly – Hvad er forskellen på Nova og Nova Max?
Uanset hvilken model du vælger, vælger du en stabil elcykel som altid er klar, når du er det. Herunder kan du læse mere om de to forskellige modeller af E-Fly Nova serien. Er du til elcykel med forhjulsmotor, bør du vælge Nova. Er du til elcykel med centermotor bør du vælge Nova Max.





