Indholdsfortegnelse

Dit valg af elcykel motor – De tre typer elmotorer til elcykler

Er du i tvivl om, hvilken type motor på elcykel der passer bedst til dig, så kan du hente hjælp ved at læse denne guide til valg af motortype på elcykel. For hvilken elcykel motor er bedst? Det spørger rigtig mange af vores kunder os om. 

Generelt set er der tre typer af elmotorer på elcykler. Nemlig en forhjulsmotor, en baghjulsmotor og en centermotor. Og der er en betydelig forskel på de tre typer af motorer. Det gælder både køreoplevelsen, rækkevidden og prisen.

Det er meget forskelligt hvilken type motor el-cyklisten foretrækker, og vi anbefaler derfor altid at prøvekøre de forskellige elcykeltyper før end du tager dit endelige valg. For udover prisforskellene, så er der også stor forskel, på hvor meget du selv skal yde, i forhold til hvor meget motoren yder for dig.

Centermotor

Her ses den klassiske centermotor placeret i kranken mellem pedalerne på cyklen.

Elcykel med centermotor

  • Klassisk cykeloplevelse med motortræk på pedalerne
  • Jo mere du yder, jo mere yder centermotoren
  • Mærkes som om at du har ekstra kræfter i benene

Hvorfor vælge en centermotor på elcykel?

En centermotor på en elcykel sidder midt på cyklen i kranken ved pedalerne. Og den hjælper groft sagt dig med at træde pedalerne rundt. På En elcykel med centermotor skal du selv træde i pedalerne, for at få hjælp fra elmotoren. Og jo mere du yder, jo mere hjælp yder motoren.

Centermotorens ydelse bestemmes oftest af en momentsensor, som finder på langt de fleste elcykler med centermotor. Momentsensoren følger nøje, hvor meget du træder i pedalerne, og den giver derefter lynhurtigt elmotoren besked om at hjælpe til.

Hvor meget hjælp den yder i forhold til din indsats bestemmer du på hjælpetrin-skalaen. De fleste elcykler har omkring 5 hjælpetrin at vælge imellem, hvilket styres fra en betjening på styret eller displayet på styret.

Centermotoren giver el-cyklisten den klassiske cykeloplevelse

På grund af placeringen midt på cyklen og centermotorens direkte indflydelse på pedalerne, vil du mærke en meget klassisk cykeloplevelse, hvis du svinger dig i sadlen på en elcykel med centermotor. For med elmotoren placeret midt på cyklen nede ved pedalerne er balancen som du kender den fra almindelige cykler.

At cykle på en elcykel med centermotor kan beskrives lidt som at cykle på en almindelig cykel, hvor pedalerne er utroligt nemme at træde rundt. Du vil altså opleve at det mærkes som om at du har ekstra mange kræfter i benene.

Centermotoren er dog oftest det dyreste valg af motor til elcykler, da teknologien helt enkelt er noget dyrere at producere. Men på trods af dette er det stadig en meget efterspurgt motortype på elcyklerne, uanset om det drejer sig om elladcykler, hverdagscykler, elmountainbikes eller de mange andre typer elcykler og 26″ elcykler.

Baghjulsmotor

Baghjulsmotoren sidder i bagnavet på elcyklen. Typisk er denne motortype med udvendige gear, da det minimerer motorrystelser i gearsystemet.

Elcykel med baghjulsmotor

  • Elmotoren drejer baghjulet på cyklen rundt
  • Baghjulsmotoren yder så snart pedalerne bevæger sig
  • Mærkes som om at du bliver skubbet frem af medvind

Hvorfor vælge en elcykel med baghjulsmotor?

Baghjulsmotoren på en elcykel sidder på bagnavet. Det vil sige at det sidder skjult lige i midten af baghjulet, hvor elmotoren hjælper dig med at dreje baghjulet rundt. Denne placering betyder, at motoren op elcyklen er meget skjult, hvilket nogle foretrækker.

I og med at baghjulsmotoren hjælper ved at dreje baghjulet rundt for dig, vil du når du cykler på en elcykel med baghjulsmotor opleve det, som om at du bliver skubbet frem, når du træder i pedalerne. Det vil på den måde føles meget naturligt, da det også er her fra baghjulet, at du normalt mærker et skub fra cykelkæden, når du træder i pedalerne.

At køre med en baghjulsmotor på en elcykel kan med andre ord beskrives lidt som om, at du bliver skubbet frem ad vejen af medvind, eller måske som dengang du havde et kosteskaft bagved sadlen. På en el ladcykel er baghjulsmotoren og centermotoren de to muligheder.

Baghjulsmotoren hjælper dig lynhurtigt og effektivt

Baghjulsmotoren på elcykler bliver aktiveret ved hjælp af en rotationssensor som sidder ved pedalerne. Det betyder, at elmotoren sætter ind, når den registrerer at pedalerne drejer rundt. Og baghjulsmotoren yder sin styrke, alt efter hvor stor hjælp du har indstillet den til på hjælpetrin-skalaen på styret ved displayet.

Det betyder, at du kan få fuld fart på cyklen uden at skulle lægge flere kræfter i end det der kræves for at holde pedalerne i minimal bevægelse. Altså det vil føles som om at du har stærk medvind eller kører ned af bakke, så længe at du holder pedalerne blot lidt i gang.

Og fravælger du helt hjælpen fra på displayet baghjulsmotoren, så vil du have en cykeloplevelse nærmest som en cykel uden elmotor i modsætning til på en elcykel med centermotor, hvor du selv skal trække elmotoren med rundt, hvis du slår motorhjælpen helt fra.

Forhjulsmotor

Forhjulsmotorens placering i navet midt i forhjulet er ofte den mest usynlige motortype på elcyklerne. Den er oftest også det økonomiske valg.

Elcykel med forhjulsmotor

  • Elmotoren drejer forhjulet rundt for dig
  • Forhjulsmotoren aktiveres så snart pedalerne bevæger sig
  • Mærkes som om at du bliver trukket frem ad vejen

Hvorfor vælge en elcykel med forhjulsmotor?

Forhjulsmotoren på en elcykel hjælper dig med at dreje forhjulet rundt. Det vil altså mærkes lidt som om at cyklen bliver trukket fremad, når elmotoren begynder at yde. Forhjulsmotoren på elcyklen bliver aktiveret af en rotationssensor som sidder ved pedalerne på cyklen.

Som navnet antyder sidder forhjulsmotoren nemlig netop i forhjulet på navet. Det vil derfor også mærkes anderledes, end man er vandt til fra en klassisk cykeltur, da et træk forfra ikke føles naturligt for en rutineret cyklist.

Dette vender man sig dog hurtigt til, og har man brug for meget hjælp fra elmotoren på elcyklen, vil en forhjulsmotor også oftest være at foretrække.

Forhjulsmotoren på elcyklen minimerer udgifterne og maksimerer udbyttet

Prisen for en elcykel med forhjulsmotor er oftest også i den billige ende, da teknologien bag forhjulstrækket er billigere i produktion og har flest år på markedet. Det vil oftest også være billigere at købe de normale reservedele til denne type elcykel.

For reservedelene til sliddelene som for eksempel kæde, bremser, krank og gear er præcis de samme som til klassiske cykler, på grund af forhjulsmotorens placering foran det meste mekaniske på elcyklen.

Ligesom ved elcykler med baghjulsmotor vil du altså med en forhjulsmotor kunne få maksimalt ydelse fra motoren uden selv at skulle lægge kræfter i pedalerne. Læs også hvad Forbrugerrådet Tænk tænker om, hvilken elmotor er bedst.

Og slår du helt hjælpen fra motoren fra, så vil det opleves noget nær som at cykle på en almindelig cykel. Dog vil vægtfordelingen føles lidt tung fortil, da forhjulsmotorens vægt har indflydelse herpå.

Så hvilken motor skal du vælge til din elcykel?

Er du efter endt læsning her på siden og måske fra andre steder stadig ikke helt i stand til at træffe dit endelige valg af hvilken type motor du bør vælge på din elcykel, så er du hverken den første eller sidste. For det er svært at læse sig til, hvordan det føles at cykle med de forskellige motortyper. Og netop køreoplevelsen er det centrale, når man spørger sig selv om, “hvilken elcykel jeg skal vælge”.

Langt de fleste bliver først afklaret, i om de foretrækker forhjulsmotor, baghjulsmotor eller centermotor på elcyklen, når de har prøvet en elcykel med den rette motortype. Og groft sagt, hvis du har prøvet en elcykel med en forhjulsmotor, så ved du også hvordan andre varianter af elcykler med forhjulsmotor vil opleves at cykle på. Det samme gør sig naturligvis gældende for elcykler med baghjulsmotor og centermotor. Dansk cykelforum har desuden også udgivet en god guide til nye elcyklister. For rigtig mange står med spørgsmåles: Elcykel hvor skal motoren sidde?

Så måske du kender en, som har en elcykel du kan prøvekøre. Ellers har vi masser af cykler og ladcykler med alle tre typer motorer stående i vores cykelbutik i Fjelstervang. Her er du altid velkommen til at komme forbi og tage en prøvetur på ligeså mange, som du vil.

Book gerne en prøvetur på vores hjemmeside i forvejen under de forskellige cykler, du ønsker at prøve. På den måde hjælper du os med at have cyklen klar og ladet op til når du kommer.

Elcykel motorens bedste placering er oftests bestemt ud fra cyklistens fysiske formåen og hvilken type cykeloplevelse cyklisten ønsker. En baghjulsmotor skubber cyklisten frem, mens en forhjulsmotor trækker cyklisten frem. Begge typer er optimale, hvis der ønskes meget hjælp fra elmotoren. En centermotor trækker i kæden, den føles derfor mere naturlig at køre på. Den kræver dog også at cyklisten bruger sin fysik mere end ved de to andre motorplaceringer.

Du vil hurtigt opleve hvilken type elcykel motor er bedst for dig, når du prevekører en elcykel. Generelt kan det siges at baghjulsmotorer og forhjulsmotorer hjælper cyklisten mere sammenlignet med centermotorer, hvor cyklisten selv skal bruge sin fysik mere end ved de to andre typer. En anden vigtig faktor er køreoplevelsen ved de tre motorplaceringer. Centermotoren hjælper ved at trække kæden rundt, og føles derfor meget naturligt. En baghjulsmotor skubber cyklisten frem, og en forhjulsmotor trækker cyklisten frem.

Hvilken elcykel motor er bedst? Guide til valg af elcykel motor placering